Af Joakim Søgaard
”A fight for a knife in the mud”. Sådan er livet ifølge familieoverhovedet Logan Roy (Brian Cox), og sådan føles det også, når resten af de depraverede medlemmer af den grotesk velhavende Roy-familie slås intenst om topposten i familiefirmaet og mediekonglomeratet Waystar Royco.
Efter to års ventetid samt corona-forsinkelser er Succession endelig tilbage med sin tredje sæson, og den er sjovere, ondere, og uden tvivl mere sårbar end nogensinde før.
Handlingen fortsætter kort efter anden sæsons afslutning, hvor Kendall (Jeremy Strong) netop havde afsløret sin fars indblanding i cruise-skandalen. Mens Kendall nyder sin nye selverklærede rolle som MeToo-forkæmper og råber ”fuck the patriarchy!” efter pressen, kæmper resten af familien panisk for at redde situationen og holde fast på den smule magt, de hver især har.
Men magtpositionerne vendes konstant på hovedet, og hver gang en karakter føler sig sikker og kan lugte sejren ændres alt, og de står tilbage uden noget som helst. Den evige usikkerhed er en af de ting, der har været så velfungerende ved de to sidste sæsoner; i den nye sæson er karakterenes kampe dog mere desperate og brutale end nogensinde før. De presses ud i situationer, som viser deres skrøbelighed og gør det klart, at ingen er uovervindelige – ikke engang familiens overhoved, Logan Roy, der tidligere kunne fikse alt med et ”fuck off!”.
I tredje sæson gives der også mere plads til nogle af de karakterer, som tidligere har stået lidt på sidelinjen. Den ofte oversete søn Connor (Alan Ruck), der har et mål om at blive USA’s næste præsident, samt Tom (Matthew Macfadyen), som bruger en god portion af sæsonen på at forberede sig på at skulle i fængsel, er to af de personer, der får plads til at udvikle sig til mere komplekse karakterer.
Hvor første sæson i høj grad var Kendalls, og anden sæson satte Shiv (Sarah Snook) op til at være arvtageren af topposten, er det i tredje sæson uden tvivl Roman (Kieran Culkin), der er i fokus som farens højre hånd. Han er tidligere blevet set som et useriøst bud på en arvtager, men her får vi et mere nuanceret billede af ham. Roman er stadig et uforudsigeligt og ofte ondskabsfuldt menneske, men han har unægteligt en sans for forretning, og samtidig bliver det tydeligt, at han, ikke ulig sine søskende, kæmper med nogle traumer og personlige udfordringer.
Succession er kendetegnet ved sin skarpe og spydige dialog, og sæson 3 er ingen undtagelse. Med et velskrevet manuskript leveret af kvikke skuespilpræstationer får vi flere mindeværdige citater som ”what am I gonna do with a soul anyways?” og ”I’d castrate you and marry you in a heartbeat”. For medlemmerne af familien Roy er alt en magtkamp, og man ser dem derfor sjældent sænke disse sprog-parader af grovhed, selvom de i virkeligheden blot prøver at opnå noget af den anderkendelse, de aldrig har fået.
Ved udgangen af sæson 3 er magtbalancerne igen vendt op og ned, og selvom nogle af karaktererne kommer ud som de store vindere, er ingen i Succession uovervindelige. Denne sæson cementerer serien som en af de bedste og mest velskrevne nogensinde, og det bliver spændende at se, hvilken retning sæson 4 tager.
Hvis du stadig ikke har set Succession så kom i gang – eller ”fuck off!” som Logan ville sige.
Kommentarer